Jeg snakkede med en om dette for et par dage siden, og han anbefalede mig at skrive denne artikel om emnet; jeg følte ikke noget eller meget for det i starten, men da jeg har lidt fritid i øjeblikket, tænkte jeg, at jeg ville dele min holdning til sagen.
Jeg ser ofte opslag i mit Facebook-nyhedsfeed, som indikerer, at mennesker har en fri vilje. Eksempler er Coca Colas “Livet er, hvad du gør det til” og “Tag kontrol over dit liv” … “Du og kun du er ansvarlig for dine egne handlinger”.
Min reaktion er mere eller mindre “Sikke noget lort”. Kort sagt, der er INGEN fri vilje; fri vilje eksisterer i den indirekte forstand, at du kan beslutte, hvad du vil have til aftensmad, men det er alt. Det, der bekymrer mig, er, hvordan folk kan være så naive, at de ikke indser, at de ikke har noget at skulle have sagt, når det gælder deres egen eksistens.
Var der nogen af os, der valgte, hvornår, hvordan og under hvilke omstændigheder vi ville fødes eller overhovedet fødes ind i denne verden? NEJ. Valgte vi vores egne navne, køn, race, forældre? NEJ. Valgte vi vores egne interesser og karaktertræk? NEJ.
Pointen er, at vi ikke vælger noget. Der er et ordsprog på hollandsk … Livet er som toiletpapir; du får din rulle og hænger fast i den (rulle betyder her også rolle). Vi er rent ud sagt ikke andet end skakbrikker i Guds spil.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at tilværelsen er meningsløs, og at man ikke skal gøre noget og bare droppe alt, for der er “ingen mening med at gøre det”. Pointen er, at uanset hvad vi gør, er alt besluttet og allerede afgjort. Hele vores skæbne.
Vi kan ikke gøre noget ved det. Det er selve definitionen på omnipotens: at bestemme alt, at have kontrol over det hele. Vi er alle nødt til at indordne os under det, uanset om vi kan lide det eller ej. Selv englene. Så nej, der har aldrig været nogen stor krig i himlen eller noget, der nogensinde har udfordret Guds magt. Det er alt sammen en del af hans plan, ikke andet end en forudbestemt begivenhed, ligesom alt andet